Luftens kvalitet vurderes normalt ud fra indholdet af CO2. Arbejdstilsynets grænse for CO2-indhold i luften er på 1000 ppm (dele pr million), og den har skolerne ofte meget svært ved at leve op til.
Dårlig luftkvalitet giver sløvhed og træthed og svækker koncentrations-evnen. Det har konsekvenser for trivsel og psykisk sundhed hos både lærere og elever. Samtidig har forskning fra bl.a. DTU vist, at elevernes evne til at lære falder markant, når indholdet af CO2 kommer op over grænseværdierne.
Også andre faktorer i indeklimaet som fx dårlig belysning, svampesporer eller afgasning fra bygninger og materialer kan påvirke både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Masseeksperimentet: Den er gal med luftkvaliteten
En af de største undersøgelser af luftkvaliteten i de danske skoler fandt sted som led i Masseeksperimenterne i 2009 og igen i 2014. Her målte elever fra 700 klasser i grundskoler og gymnasier deres luftkvalitet. Resultatet var bekymrende: 
(Illustration: DTU)
Som det fremgår, målte langt over halvdelen af eleverne CO2-koncentrationer, som ligger over Arbejdstilsynets anbefalede grænse på 1000 ppm - og udviklingen går den gale vej. Andre danske undersøgelser er kommet frem til lignende tal. Det tyder på, at rigtug mange lærere og elever er udsat for betydelige belastninger som følge af dårligt indeklima.
Sådan kan man forbedre luftens kvalitet
- Mekanisk ventilation: Hvis bygningerne har mekanisk ventilation, er det vigtigt, at anlægget er dimensioneret rigtigt, at det er vedligeholdt og rent, og at det er indstillet, som det skal. Læs mere her.
- Naturlig ventilation: Hvis der ikke er mekanisk ventilation, er det helt afgørende, at vinduerne bliver åbnet og der bliver luftet ud i rummene. CO2-koncentrationen stiger i løbet af en lektion, og det er derfor vigtigt at åbne vinduerne i klasselokalet regelmæssigt. På mange byskoler kan det ikke ske, mens der undervises, pga. støj fra trafik, byggerier osv. Eleverne bør derfor forlade klasselokalet i frikvartererne, så der kan luftes ud og CO2-koncentrationen kan nedbringes før starten af næste lektion. Læs mere her.
Lav luftfugtighed er et problem
Men det er ikke nok at lufte ud. Ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) peger på, at for lav luftfugtighed kan føre til bl.a. tørre øjne, træthed og hovedpine.
Både åbne vinduer og mekanisk ventilation vil ofte betyde, at relativt kølig luft kommer ind uderfra og blæses ind i bygningen. Når luften varmes op, vil den relative luftfugtughed falde, og det kan give gener.
Forkert lys belaster arbejdsmiljøet
For svagt lys og store kontraster mellem mørke og lyse dele af rummet kan blandt andet føre til anspændthed, hovedpine, træthed og irriterede øjne. Et spot på arbejdsbordet er ikke nok, hvis resten af rummet er dunkelt oplyst. Tænd loftslyset – også i institutioner og undervisningslokaler.
For kraftigt lys er lige så anstrengende. Især hvis det medfører reflekser og spejling. Dæmp kraftigt sollys fra vinduer og sørg for at lamper og armaturer er godt afskærmede.
Kilder: DTU, Arbejdstilsynet m.fl.