Af Sanne Maja Funch
Specialskolerne har lært lektien. Her møder medarbejderne jævnligt børn med voldsomme reaktioner, og derfor har de på papir og i praksis indarbejdet metoder til at forebygge volden.
Anderledes ser sagen ud på mange almindelige folkeskoler og andre undervisningsinstitutioner, hvor de voldsomme konflikter er sjældnere. Og det er en skam, for forebyggelse er afgørende, også selvom volden er sjælden. Samtidig behøver indsatsen hverken være dyr eller meget tung at løfte.
Det siger Bjarne Møller, chefkonsulent ved Socialt Udviklingscenter SUS med speciale inden for voldsforebyggelse på arbejdspladser.
"Undersøgelser viser, at vold har dramatiske konsekvenser for den enkelte og for arbejdspladsen. Op til fem år efter kan volden have psykiske følger for den ramte. Det er alvorlige ting. Alligevel oplever jeg arbejdspladser, hvor volden stadig er tabu".
Snak om konflikter og vold
Tal fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at undervisere i folkeskolen er mere udsatte for trusler og vold end gennemsnittet. 16 procent har inden for det seneste år været udsat for trusler, mens 12 procent har været udsat for fysisk vold.
Mange medarbejdere har en tendens til at vende overgrebet indad, når konflikter og vold opstår i forbindelse med arbejdet: "Det er nok min egen pædagogik, der halter", eller "jeg skulle have givet ham den guitar", er almindelige tanker, der placerer ansvaret hos den voldsramte selv og forhindrer, at mange tør tale åbent om volden, forklarer Bjarne Møller. Men åbenhed er et afgørende sted at tage fat, når arbejdspladsen skal starte en forebyggende indsats:
"Det er en forudsætning for at handle på volden, at man kan tale om den. I den sammenhæng er det vigtigt at tænke forebyggelse ind som en del af fagligheden, så den ikke bliver en irriterende ekstra dimension, du skal forholde dig til oven i alt det andet".
Indsatsen kan være ganske enkel. Bjarne Møller kender til skoler, der har forankret diskussionerne om konflikter og vold i den mødestruktur, der allerede eksisterer. Her taler de om, hvilke konflikter medarbejderne har oplevet siden sidst. De kortlægger, hvem der var indblandet, hvor konflikten foregik, og hvordan episoderne kan tackles i fremtiden.
På den måde får de overblik over konflikternes karakter og omfang og tilrettelægger deres tilgang til dem.
"Alene at dele den viden, de har, kvalificerer arbejdet", siger Bjarne Møller.
Ekstra viden i den rummelige skole
Folkeskolen skal i dag rumme børn med diagnoser og andre vanskeligheder, som tidligere var henvist til specialskoler eller -klasser. Derfor er også specialiseret viden om undervisning af elever med indlærings- og adfærdsvanskeligheder en vigtig satsning på mange skoler, når konflikter og vold skal forebygges.
Vold er næsten altid et udtryk for afmagt hos barnet, forklarer Bjarne Møller. Nogle bliver voldsomme, hvis de ikke kan leve op til lærerens krav. Andre fordi de bliver mobbet eller føler sig uden for. Særligt når det gælder børn med diagnoser, er det vigtigt at vide, hvad barnet faktisk kan kapere.
Et barn med ADHD eller autisme kan fx have problemer med at holde fokus. Men når blikket vandrer, og uroen ulmer, nytter det ikke at skælde ud. I stedet hjælper det måske at give barnet en plads med front mod væggen eller indlægge regelmæssige pauser og gradvist
træne, at koncentrationen holder længere.
"Med andre ord er medarbejderne nødt til at have kendskab til den opgave, de skal løse. Med afsæt i den viden kan de forhindre konflikter i at eskalere. Samtidig lærer børnene mere, fordi læreren ved, hvordan de lærer bedst", siger Bjarne Møller.
Stå sammen om forebyggelsen
Det er ledelsen, der har ansvaret for, at konflikter og vold forebygges på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdsgiveren skal forebygge risiko for vold i forbindelse med arbejdet og blandt andet udarbejde retningslinjer for indsatsen.
Det betyder fx, at ledelsen skal sørge for beredskabet, når en episode opstår. Der skal være klare aftaler om, hvilken støtte både barnet og den voldsramte får. Er der truffet aftale om, at medarbejderen tilbydes en psykolog? Hvordan foregår dialogen i forbindelse med en sygemelding? Skal barnet bortvises – og hvem tager snakken med forældrene?
Men indsatsen rykker kun, hvis hele organisationen deltager i arbejdet og accepterer, at det har relevans.
Det betyder, at alle medarbejdere bør engageres i udviklingen af arbejdspladsens retningslinjer. De skal "som minimum" kende skolens system til forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder, siger Bjarne Møller. Det gælder også skolesekretæren, som tager imod opkald fra vrede forældre, og pedellen, der færdes i gården, hvor mange episoder finder sted.
Det gælder ikke mindst de garvede medarbejdere, der måske slet ikke synes, skolen har et problem:
"Det kan jo være, kollegaerne får brug for deres engagement. Det er vigtigt, at du ikke bare smutter hjem for at undgå at blive involveret. Holdningen må være, at der skal reageres, hvis en kollega oplever vold", siger Bjarne Møller.