Hver 5. specialunderviser og skolelærer i grundskolen har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder, og endnu flere har oplevet trusler om vold.
Det viser tal fra den store undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred 2018, som er udarbejdet af NFA, det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Se undersøgelsen og dyk ned i tallene her.
Stigende risiko for skolelærere
NFA har gennemført undersøgelsen fire gange siden 2012, og udviklingen går den gale vej for skolelærere: I 2012 meldte 13% om fysisk vold inden for det forgangne år - i 2018 var tallet steget til 20,2%.
For specialundervisere er tallene mere svingende: I 2018 var tallet 19,9% – et mærkbart fald fra 26,9% to år tidligere. Men i 2014 var det kun 18,6% mod 24% i 2012.
Lille risiko for øvrige undervisere
Tallene fra NFA viser omvendt, at risikoen for vold og trusler er forholdsvis lille for undervisere på gymnasier og ungdomsuddannelser, på erhvervsskoler og på universiteter: Her har kun mellem en halv og to procent har oplevet trusler og vold inden for det seneste år. Selv om risikoen på landsplan generelt er forholdsvis lav, kan der dog være en højere risiko på den enkelte uddannelsesinstitution.
Samtidig vil trusler og vold ofte ramme flere faggrupper, når det rammer en skole. Det er derfor vigtigt at huske, at skolens andre personalegrupper også skal være en del af den forebyggende indsats.
Fokus på forebyggelsen
"Problemet med vold og trusler i skolerne skal tages meget alvorligt. Episoderne kan påvirke mennesker dybt, både fysisk og psykisk", siger Karsten Refsgård, tilsynschef for folkeskoleområdet i Arbejdstilsynet.
"Men det er også vigtigt at huske, at langt de fleste skoler kan håndtere de udadreagerende elever gennem et konstant forkus på forebyggelse", fortsætter han og peger på især tre områder, hvor skolerne med fordel kan sætte ind:
- Tænk i forebyggelse: De ansatte bør være rustede og forberedte inden konflikterne opstår. Et godt arbejdsmiljø generelt og god trivsel blandt medarbejderne skaber grobund for samarbejde, tillid og dermed gode fælles løsninger. Det er også vigtigt med et godt forældresamarbejde. Hvis det alligevel går galt, bør skolen følge op og lære af det, så det ikke sker igen.
- Løbende opmærksomhed: Ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen bør hele tiden kende omfanget af konflikter og episoder, og der bør være et løbende fokus på, om risikoen ændrer sig - fx ved lærerskifte, ændret sammensætning af klasserne osv.
- Gode organisatoriske rammer, hvor der er klare retningslinjer for forebyggelse og håndtering af konflikter, hvor lærere og andre medarbejdere har de nødvendige kompetencer til konflikthåndtering, og hvor der er en fælles forståelse af hvordan man håndterer fx verbale trusler, elever som slås osv."
Tal om problemet
Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, er enig i Karsten Refsgårds tre anbefalinger og peger på en løbende og åben diskussion af problemet som en vigtig del af forebyggelsen:
"Hele personalegruppen bør have en fælles forståelse af, hvordan vi håndterer konflikter, trusler og vold. Hvad er vores tilgang til eleverne, hvordan kommunikerer vi med elever, som opfører sig uhensigtsmæssigt, hvordan håndterer vi vores egne følelser og opfører os professionelt, hvor henter vi hjælp, hvis vi ikke kan tackle situationen osv?"
"Tilsvarende bør der være et beredskab, hvis det går galt: Hvem gør hvad i forhold til barnet, forældrene osv. Og hvad er vores politik omkring opfølgning, støtte og evt. anmeldelse af episoderne", fortsætter Dorte Andreas og peger også på, at mange skoler har haft gode erfaringer med at træne personalet i konflikthåndtering.
Fakta-boks - Hvad siger Arbejdsmiljøloven?
|
Er der på en skole identificeret en risiko for vold eller trusler om vold, skal det løbende vurderes, hvor stor risikoen for voldsepisoder er for at kunne sætte ind med relevant forebyggelse. Det kan gøres ved at vurdere, om der er situationer og tidspunkter, hvor der er særlig risiko for vold, og for hvem risikoen er størst. Der skal være den nødvendige oplæring og instruktion til medarbejderne i, hvordan de forebygger og håndterer voldsepisoder. Voldsrisikoen skal forebygges ved at iværksætte forebyggende foranstaltninger, og der skal træffes foranstaltninger om førstehjælp i situationer, hvor der er særlig risiko for vold i arbejdstiden. Hertil skal der udpeges personer, der skal stå for førstehjælpen, som skal have den nødvendige oplæring. Det skal også sikres, at de udgør et tilstrækkeligt antal, og at de råder over passende materiel. Ved risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdspladsen skal der være fastlagt retningslinjer for, hvordan medarbejderen kan håndtere tilløb til vold og episoder med vold uden for arbejdstiden. |
Inspiration: Sådan kan I styrke forebyggelsen
Her er en række materialer og cases, som kan bruges som inspiration og afsæt for en fælles indsats på skolen:
- Hæftet 'Forbyg konflikter og vold' giver inspiration til, hvordan i kan sætte forebyggelsen i system og gøre en fælles indsats for at forbygge og håndtere konflikter, trusler og vold.
- Hæftet 'Er i udfordret af trusler og vold?' er især rettet mod undervisere og andet personale på specialskoler.
- Konflikttrappen er en meget anvendt model inden for konflikthåndtering. Den viser, hvordan konflikter kan eskalere, og hvordan vi har mulighed for at sætte ind og trappe ned på flere stadier i en konflikt.
- Retningslinjer mod vold: Læs tre beskrivelser af erfaringer fra en række skoler, som på hver deres måde har beskæftiget sig med retningslinjer som et værktøj i forebyggelsen af vold og trusler.
- Viden og samarbejde mod vold: I mange tilfælde vil styrket faglighed, særlig pædagogisk viden og bedre samarbejde styrke forebyggelsen af vold og trusler.
Find link og henvisninger til Arbejdstilsynets vejledning og bekendtgørelse om vold uden for fast arbejdstid samt andre relevante hjemmesider i boksen i højre side.