"Målet med 'Stærkere fællesskaber' er at hæve kvaliteten i Børn & Unges samlede indsats for de 0-18-årige. Det handler især om at bryde den negative sociale arv og få de sidste 10-15 % af de unge med", forklarer Søren Aakjær, chef for skoler, dag- og fritidstilbud i Aarhus Kommune.
"Vi skal turde udfordre hinanden og stræbe efter det excellente. Hvad kan blive bedre? Hvem kan vi lære af? Ved vi noget, andre kan lære af? Det handler om at ændre en kultur og et mind-set, så vi ikke er tilfredse med at gøre det godt, men er i en konstant progression. Det forudsætter et tættere samarbejde på tværs, mere åbenhed, mere refleksion", fortsætter han.
Børn & Unge i Aarhus Kommunes har i en årrække arbejdet med social kapital som en vigtig del af samarbejdet og organisationsudviklingen. Det nye initiativ er inspireret af tænkningen bag professionel kapital, ikke mindst det aspekt, som kaldes beslutningskapital.
"Social kapital handler jo meget om vores kollektive forpligtelse. Men vi er blevet meget optaget af beslutningskapital, som er den enkelte medarbejders evne og råderum til at træffe fagligt velbegrundede beslutninger i det daglige arbejde", siger Søren Aakjær.
De bedste løsninger
I det introduktionshæfte til 'Stærkere fællesskaber', som forvaltningen har udgivet, hedder det: "'Stærkere fællesskaber' skaber vi ved at dele viden og erfaringer på tværs, og dermed sammen blive bedre til at finde, vælge og forpligte os på de bedste løsninger, både for det enkelte barn og den enkelte unge og for de fællesskaber, de indgår i".
Det sker med udgangspunkt i en fælles 'mental model', et samlet mind-set som består af 10 dimensioner, der udgør et værdisæt og en ramme for arbejdet - se illustrationen øverst på siden.
"Den mentale model er en ramme for dialog og samarbejde, som vi ønsker at bruge i hverdagen og på alle niveauer. For eksempel talte jeg forleden med en skoleleder og en leder af et dagtilbud, som havde diskuteret hele deres samarbejde systematisk igennem ved hjælp af de ti brikker. Det havde givet en hel vifte af nye ideer og indsigter, som kan styrke det faglige samarbejde og dermed kvaliteten af den fælles ydelse", siger Søren Aakjær.
Ikke noget quick fix
"'Stærkere fællesskaber' rummer ikke konkrete målepunkter og succeskriterier, og det er helt bevidst", supplerer Jesper Weber Skorstensgaard. Som medlem af forvaltningens Hoved MED-udvalg (HMU) og formand for Aarhus Lærerforening har han været en af drivkræfterne i udviklingen af 'Stærke fællesskaber'.
"Vi har ikke ønsket et quick fix men derimod en samlet ramme for dialog og udvikling, som kan rumme alle de mange aspekter af samarbejde, faglighed og kvalitetsudvikling - også på længere sigt".
"Fra vores side er håbet, at værdierne og den mentale model bag 'Stærkere fællesskaber' kan give de enkelte medarbejdere og arbejdspladser mere indflydelse og sikre, at fagligheden og kerneopgaven er styrende for det, der besluttes".
"Det vil give større arbejdsglæde og et bedre arbejdsmiljø - fordi trivsel i arbejdet i høj grad er styret af, om man oplever, at man har medindflydelse og at man lykkes med sin kernopgave", siger Jesper Weber Skorstensgaard.
En fælles rejse
Søren Aakjær er enig i, at 'Stærkere fællesskaber' er en proces uden fast facit:
"Den udvikling af kvalitet og resultater, som vi ønsker, kan ikke sættes på tal og formler, og det er helt centralt. Det er en fælles rejse, vi skal ud på, både ledelse og medarbejdere. Men jeg synes allerede nu, at jeg hører et andet sprog i hverdagen. Der er mindre dem/os og mere fokus på den fælles udfordring. En større åbenhed i alle lagene. Det vil tage tid - men vi er på vej", siger han.