Styrket Samarbejde

 

Dialogværktøj: Styrket samarbejde: Nye veje til bedre samarbejde på uddannelsesinstitutioner – med systematisk inddragelse og professionel kapital. Hent materialet.

Fem podcasts om styrket samarbejde: Hvad skaber et godt samarbejde på uddannelsessteder? Hør erfaringer fra skoler og ekspeters viden. Et supplement til dialogværktøjet. Hør de fem podcasts.

Del: - -

GL's værktøjspakke om professionel kapital

Gymnasieskolernes Lærerforening har udviklet et værktøj til kortlægning af den professionelle kapital på den enkelte skole samt metoder til at følge op på resultaterne.

Gymnasieskolernes Lærerforening har i 2015 lanceret et værktøj, som består af et spørgeskema til kortlægning af den professionelle kapital og en håndbog, som giver anvisning på, hvordan resultaterne kan fortolkes og anvendes aktivt.

Materialet er udarbejdet med gymnasieskolerne for øje, men det kan sagtens anvendes i andre dele af undervisningsområdet.

Spørgeskemaet tager udgangspunkt i det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFAs, landsdækkende kortlægninger af arbejdsmiljøet. Det betyder, at den enkelte skoles resultater kan sammenlignes med landstal.

Målet: En bedre undervisningsinstitution

”Målet med værktøjet er at bidrage til at fremme udviklingen i retning af bedre uddannelser”, forklarer Tage Søndergård Kristensen, tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og hovedkraft bag udarbejdelsen af værktøjet for Gymnasieskolernes Lærerforening.

”Dette kræver, at der samtidigt sættes fokus på kvaliteten i undervisningen, elevernes trivsel og læring samt lærernes arbejdsmiljø. Begrebet professionel kapital forsøger at favne alle disse problemstillinger samtidigt”, fortsætter han.

Erfaringer fra 100 gymnasieskoler

I slutningen af 2016 udsendte bladet Gymnasieskolen et særnummer om 100 skolers erfaringer med at kortlægge den professionelle kapital ved hjælp af det værktøj, som GL har udviklet.

Den overordnede konklusion er, at professionel kapital er et godt sted at fokusere, hvis man vil have ansatte, der trives på deres arbejdsplads.

Samtidig tyder tallene på, at det ikke er de ydre rammer, der er afgørende for skolernes professionelle kapital. De store forskellige, vi ser mellem skolerne, kommer primært fra indre faktorer som kvalitet i ledelsen, klarhed om kerneydelsen, samt professionelle læringsfællesskaber mellem kollegerne.

Andre hjemmesider om samarbejde og social kapital

Social kapital på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til alle materialer og værktøjer om social kapital på Arbejdsmiljøweb.

Team- og projektarbejde på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til indhold om team- og projektarbejde på Arbejdsmiljøweb.


Senest revideret den 9. februar 2023