Del: - -

Fire værktøjshæfter til at forebygge stress på uddannelsesinstitutioner

’Forebyg stress på uddannelsesinstitutioner’ består af fire værktøjshæfter - til arbejdsmiljøorganisationen, lederen, gruppen og hele uddannelsesinstitutionen. Hent materialerne her.

1. Forebyg stress med arbejdsmiljøorganisationen som anker

Dette værktøjshæfte giver inspiration til den arbejdsmiljøorganisation, som vil forebygge stress på uddannelsesinstitutionen – uanset, om det foregår i regi af arbejdsmiljøorganisationen selv eller i arbejdsmiljøgrupper. Hæftet er bygget op om seks anbefalinger og giver værktøjer til at arbejde med dem:

  • Start forebyggelsen i jeres APV
  • Kig i centrale aftaler og bekendtgørelsen
  • Tal om påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø
  • Gør status på jeres forebyggelse
  • Styrk samarbejdet om indsatsen
  • Beskriv hvem der gør hvad i en handleplan

Hent hæftet her

2. Lederens arbejde med stress

Dette hæfte beskriver lederes opgave med at forebygge, reagere på og håndtere stress på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Materialet består af seks dele:

  • Lederes opgaver i at forebygge og håndtere stress
  • Forebyg stress
  • Reager på stress
  • Håndter stress
  • Forebyg lederes egen stress
  • Handlingsplan: Forebyg og håndter stress

 Hent hæftet her

3. Forebyg stress i gruppen - med opgaven i centrum

Dette værktøjshæfte er tiltænkt de grupper eller teams, som i samarbejde med deres leder vil arbejde på at forebygge stress.

Hæftet er bygget op om syv anbefalinger og værktøjsøvelser:

  • Tal om kerneopgaven og mening i arbejdet
  • Tjek balancen mellem krav og ressourcer
  • Drøft, hvordan I prioriterer
  • Tal om kvaliteten: Hvornår er arbejdet løst godt?
  • Brug stresstrappen til at tale om pres i fællesskab
  • Skab lytteposter til støtte og sammenhæng
  • Form en god pausekultur og fælles rytmer

Hent værktøjet her

4. Tag fat på dialogen om stress

Dette værktøjshæfte er tiltænkt personalegrupper, der ønsker at få viden om stress, drøfte hvordan det går på uddannelsesinstitutionen og beslutte sig for handlinger for at forebygge stress. Det kan fx være arbejdsmiljøorganisationen, der tager initiativ til drøftelsen, er mødeleder og integrerer den i den samlede forebyggelse.

Materialet er bygget op om fire vidensdele og værktøjsdialoger:

  • Hvad er arbejdsbetinget stress?
  • Stress som tegn på ubalancer
  • Indflydelse som væsentligt fokus i forebyggelsen
  • Værktøj: Dialog om påvirkninger i arbejdet, der kan medføre stress

Hent værktøjet her

 

5. Introduktionsvideoer til arbejdet

Video: Introduktion til stressbegrebet: Hør arbejdspsykolog Pia Ryom fortælle om stressbegrebet og de tre stress-systemer. Vi anbefaler, at I viser filmen i forbindelse med, at I arbejder med de enkelte værktøjer, så I får en fælles forståelse af, hvad stress er.

 

Video: Stress i arbejdslivet: Se foredraget om stress i arbejdslivet med post.doc fra NFA - det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Malene Friis Andersen. Med sig har hun seniorforsker Jesper Kristiansen.

 

 

Andre hjemmesider om stress

Stress på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til afsnittet om stress på Arbejdsmiljøweb.

Etsundtarbejdsliv.dk
Genvej til materialer om stress på Et Sundt Arbejdsliv - en hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Stress på at.dk
Arbejdstilsynets temaside om stress


Senest revideret den 16. april 2024