I kraft af din rolle skal du være med til at sikre, at der er løbende dialog om forholdet mellem krav og ressourcer. At skabe tydelighed omkring kravene til arbejdet er noget af det vigtigste, du som leder kan gøre for at forebygge stress.
Derudover spiller du som leder en central rolle i at skabe det gode samarbejdsklima, bl.a. ved at være et godt forbillede og rollemodel i forhold til den kultur, du ønsker på arbejdspladsen. Samtidig har du en vigtig opgave i forhold til at rammesætte, hvad der er muligt på arbejdspladsen, og hvad der ikke er.
Gode råd til dig som leder
Alligevel kan du komme i situationer, hvor du oplever, at medarbejdere bliver stressede.
I videnshæftet Forebyg stress i fællesskab kan du finde inspiration til, hvordan du som leder kan gøre en systematisk indsats for at fåebygge og håndtere stress i din afdeling. Hæftet går tæt på fire aspekter af opgaven:
- Tre dilemmaer om håndtering af stress: Hvad skal du blande dig i som leder - og hvrnår skal du ikke blande dig? Hvordan afvejer diu hensynet til den stressramte mod hensynet til de øvrige medarbejdere? Og hvor går du, hvis årsagen til stress findes uden for arbejdspladsen?
- Samtaler med en stresset medarbejder: Læs om hvornår, du skal tage samtalen, samtalens formål og samtalens forløb.
- Sygemelding af en stresset medarbejder: Hvis en stressramt medarbejder har meldt sig syg, vil arbejdspladsen formentlig allerede have en række politikker og retningslinjer, du som leder kan støtte dig til i din håndtering af situationen.
- Tilbage på arbejdet efter stress: Det letter den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet, hvis vedkommende har kunnet fastholde sin tilknytning til arbejdspladsen under sygemeldingen. En mulighed er en gradvis tilbagevenden, hvor man starter med få timers arbejde med overskuelige opgaver så tidligt som muligt i sygeperioden.
Læs mere
- om lederens arbejde med stress i kapitel 4 i vindenshæftet Vi forebygger stress sammen.